Skab det fede profilbillede


 Nogen siger – intet profilbillede, ingen kontakt. Og der er til dels noget om snakken. I hvert fald er der mange, der kun søger på profiler med billeder på. Du kender det garanteret også fra dig selv. Du har et billede oppe i dit hoved af, hvordan en date gerne må se ud. Og helt automatisk kigger du først efter nogen, som svarer til dette billede. Derfor skal du altid gøre ekstra meget ud af at lægge det rigtige billede på din profil. Måske kan disse stikord hjælpe dig lidt på vej…

 

Kun dig på billedet

Dit profilbillede skal være et superlækkert skud af dig. Lad være med at vælge billeder, der forestiller dig og sammen med din hund, kat, hest eller hamster, uanset hvor nuttet den er. Dem kan du i stedet lægge i dit billedgalleri på din profil. Førstehåndsindtrykket skal kun handle om dig, for det er jo dig, der skal fremstå som et spændende partner-emne ­– ikke dine kæledyr.

 

Gør noget ud af dig selv

Sørg for, at du ser velplejet og lækker ud på dit billede Trænger dit hår til en klipning, har du en grim udvoksning eller vil det klæde dig med en hårvask? Er du pige, kan du sagtens gi’ den gas med make-up, neglelak og smart tøj. Er du en fyr, så sørg for, at du ser trimmet ud, ikke har hår i næsen, pletter på tøjet og birkes mellem tænderne.

Tjek i det hele taget lige i spejlet før du bliver fotograferet. Her kan du på forhånd fange mange irriterende og dumme småting, som er trælse på billedet bagefter.

 

Hav selvkritik

Få en god ven til at skyde en masse billeder af dig med et digitalt kamera. Snak på forhånd med hende/ham om, hvordan billederne skal tages, hvilket udsnit af dig, du vil vise. Alle mennesker har flotte sider og smukke træk. Du skal selvfølgelig vise det bedste frem og give et godt indtryk af dig. Det er ligegyldigt om det er et billede i fuld figur eller du kun viser dit ansigt. Det skal bare fungere og virke attraktivt, flot og sympatisk. Med et digitalt kamera, kan man bare skyde løs. Når du har en god stak billeder, skal du gå dem kritisk igennem. Sorter i dem, og vælg kun det eller dem, du er allermest glad for selv. Dem vil andre sikkert også synes er de bedste. Kan du ikke selv få taget billeder, kan du alternativt en professionel fotograf. Og her gælder nogenlunde de samme råd!

 

Smil til fotografen

Sørg for at du har god øjenkontakt med kameraet. Du skal smile og udstråle glæde, ungdom, gnist og varme. Det signalerer nemlig overskud og virker både spændende og attraktivt på andre mennesker. Ser du derimod sur og gnaven ud på dit billede, er der garanteret mange der springer din profil over!

 

Konkrete tips til profilbilledet

Er du pige, må du gerne fremtræde feminin, flirte og smile til kameraet. Du skal naturligvis tænke over, hvilket signal du vil sende, men de fleste fyre kan godt lide at se på en lækker pige, der har det godt med sig selv. Pas derimod på med ikke at virke ”lummer” og være for afklædt. Så kan du risikere at virke som et salgsobjekt – og det hører ikke hjemme på denne datingside!

 

Er du en fyr, skal du naturligvis fremstå maskulin, sej og tjekket. Du må gerne virke selvsikker, glad og afslappet. Signalere, at du har styr på situationen uden at være en selvglad blærerøv. De fleste kvinder kan godt lide, at en mand hviler i sig selv, har et glimt i øjet og et sexet smil.

 

Et generelt tip

Læg kun nye billeder op på din profil. Dem fra da du lærte at gå eller blev konfirmeret hører kun hjemme i dit billedgalleri. Det er dig, som du ser ud i dag, der er det interessante.

 

Www.Xl-dating.dk // www.iflirt.dk // www.single-parent.dk // www.handicap-dating.dk //

 

www.senior-contact.dk // www.new-phase-models.dk

 

Ingen


Top 11 likes

Her er listen over de folk, som andre brugere synes bedst om. For at komme på denne liste skal brugere af sitet blot besøge din profil og klikke på synes godt om

iFlirt.dk Chat

Åbn Chaticon
alle
Loading...
Loading...